 |
Der var så dejligt, i juni, derude ved søen ved
Fredensborg…….. Sådan kunne man passende (i HCA året) starte en pudsig historie om naturens barske vilkår.
I søen var alt tilsyneladende idyl, solen skinnede, alt var friskt og dejligt, lige en dag for familieskovturen. Familien havde slået sig ned med frokostkurv, på en af de dejlige græsplæner ned til søen.
I søen var der også liv. Ande- og blishønefamilier svømmede rundt imellem sivene, frøerne kvækkede langs bredden medens de slikkede solskin. Højt oppe på himlen svævede en stor hvid fugl.
Alle de små familier nød tilværelsen den dag, fik noget godt at spise, legede og slappede af. Dog holdt familiefædrene øje med omgivelserne, der måtte jo ikke ske afkommet noget.
Pludselig skete der noget. Menneskefamilien på græsplænen havde længe beundret den store hvide fugl på himmelen, nu dykkede den med fuld fart ned mod søen. ”Se” råbte faderen, ”en fiskeørn”, han interesserede sig for fugle og kunne jo godt kende forskel. Dette var et stort øjeblik ikke mange oplever ”live”. Alle fulgte fuglens dyk ned imellem sivene efter fisk?
Fuglen forsvandt af syne, og i det samme kunne de høre balladen ude fra søen, alle sendte advarselssignaler af sted, og der blev en farlig tumult. Blishønefar, som havde sendt advarselsskrig af sted, så nu den store fugl sætte kløerne i en af hans dejlige unger. I et brøkdel af et sekund reagerede han og kastede sig op på ryggen af den store fugl, medens han råbte om hjælp fra de andre blishøne-fædre. Lynhurtigt var der flere der kastede sig over ”ørnen” og holdt den nede.
Forundret så familien på græsplænen til, medens alt igen blev stille. Den store fugl forsvandt fra overfladen, den lettede aldrig.
Stille listede faren sig hen til søens kant og spejdede, jo ganske rigtigt der flød fuglen langs sivene, livløs!
Med våd sok og med hjælp af lange grene fik han den bakset ind til søens bred, og stor var hans overraskelse, da han så, at det var en musvåge, godt nok et meget lyst eksemplar.
Blishønsene havde i fællesskab druknet musvågen, da den forsøgte sig på en specialitet; ”ung blishønesteg i mosevand”.
Selvfølgelig skulle denne flotte fugl, med den kranke skæbne, udstoppes. Derfor blev den indleveret til den lokale konservator.
Idyllen på/omkring søen var igen intakt, dog havde familien på græsplænen fået en oplevelse de aldrig vil glemme.
Se det var en historie fra det virkelige liv. |
